Hvordan lærer man hunden at være alene hjemme?

 

Når familiens medlemmer skal afsted i løbet af dagen, og hunden ikke kan komme med, er det nødvendigt at den har lært at være alene hjemme. Her vil nogle hunde helt naturligt være bedre til at være alene, mens andre vil kræve noget tid før de er blevet vænnet til det. Har man for eksempel anskaffet sig en selskabshund, vil den sandsynligvis have svært ved at være alene og være overladt til sig selv i længere tid, da den er blevet avlet til at være selskabelig.

Hvordan lærer man hunden at være alene hjemme?

Har hunden for eksempel fået lov til at sove i ejerens seng, knytter den et stærkt bånd til sin ejer. Det kan herefter tænkes, at hunden får svært ved at være adskilt fra sin ejer, når vedkommende skal afsted på arbejde. Derfor bliver man nødt til at få hunden en smule på afstand, når man opholder sig i hjemmet med den, for at modvirke eventuel separationsangst, der ellers kan opstå hos hunden.

Man bør derfor begynde at træne hvalpen i at være alene, ligeså snart man anskaffer sig den. Da træning er nødvendigt, er det ofte en god idé at anskaffe sig en hund mens man har ferie, så man har mulighed for at kunne udføre denne træning. Man kan begynde træningen med, at hunden skal befinde sig alene i sin kurv. Når den er blevet tryg ved dette, sættes den til at være alene i et rum, mens ejerne forlader rummet og kommer tilbage efter kort tid. Når hunden bliver fortrolig med dette, øger man ligeså stille det interval, som man er væk i. For at lette presset på hunden kan man give den noget rart at spise, så den er fokuseret på andet end at dens ejer nu har forladt rummet, og at den nu er alene.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *